Et smugkig til børneværelset…

kan være noget af en eye catcher. Når jeg kigger ind i min 11 åriges søns værelse, kigger jeg ind i et elektronisk mekka. Der står stort set ikke andet end et skrivebord, et skab og en seng resten er skærme, keyboards, harddiske, vandkølere (en foranstaltning, som holder temperaturen nede, så harddisken ikke brænder af), kameraer, TV & mikrofoner – welcome to the real world for børn anno 2015!

Jeg tænker på, at der var engang for ikke så længe siden, hvor drenge-børneværelset var fyldt med legetøj, vandpistoler, brætspil, Walt Disney film, musikinstrumenter mv, men ikke her.

Det er den vildeste udvikling vore poder går igennem og der er ikke grænser for, hvad Philip kan udrette med sin know how,, sine maskiner, web camps osv.

Jeg er på den ene side foruroliget af, at denne store it-interesse, er det eneste der rykker, udover fodbold & venner og på den anden side dybt imponeret over alt det en 11-årig kan og ved om den elektroniske verden.

Han er dog selv dybt frustreret over, at han er for ”lille” til at få et CVR.nr, så han for alvor kan ”drive en virksomhed”. Pt må han nøjes med de sponsorater, han får for sin reklame på hjemmesider og UT.

Hold nu op, hvor er det vildt at tænke på den ekspertise vore kære små sidder med i så ung en alder – men burde børn ikke lege som 11 årige i stedet for? Er barndommen forvandlet til Google? Er det godt eller skidt? Jeg har valgt at mene, at man ikke skal stoppe børns udvikling og man må nok bare konstatere, at brætspil er en uddød ”race”