Sommerferie – here we come!

Hold nu op, hvor jeg slet ikke fatter, at der allerede er gået et helt år igen, siden det sidst var sommerferie!

Jeg fandt dette foto fra sidste sommerferie, som for alvor kick startede min nedtælling til det igen er tid til en tur i Himmerige -og så er det jo lige om lidt, tror faktisk kun, at jeg skal sove ca. 30 x, før jeg atter sidder og nyder udsigten fra min lejede lejlighed på Ønskeøen alias Gran Canaria og herefter GC… Ja, ja I know, du var lige ved at få latten galt i halsen, men GC er så meget meget meget mere end grisefester i Porto Rico, dårlig klædte tyskere i Playa de Ingles og mega dårlig Sangria i Mas Palomas – lov mig, nærm dig ALDRIG de 3 afskyelige steder, undgår du at ryge i disse turistfælder, er du safe home og i Paradis.

Min mand og jeg blev for alvor introduceret til det virkelige GC for 8 års tid siden af vores venner, som havde investeret i flere boliger på GC, må indrømme, at jeg var en smule skeptisk, idet jeg frisk kunne erindre en chartertur til Playa de Ingles i min spæde ungdom, som 100% levede og til det ry GC stadig har for mange mennesker; dårlig stil, anderledes publikum & masser af skidefulde englændere, men der skulle kun få fotos og min veninde som garant, som har en formidabel stil, til før vi var ”hooked”. Vores sommerferie blev til mange og vi fik hurtigt presset nogle småferier ind på andre tider af året. Det helt fantastiske ved GC er nemlig, at klimaet er behageligt hele året rundt.

Sommerferien er blevet forlænget gennem årene, vi betragter nærmest vores lejede lejlighed med terrasse som et sommerhus, hvor vi er sikret godt vejr hver dag og indretter os med krydderurter osv i de 3 uger, vi tilbringer dernede om sommeren og benytter alle de mange muligheder Øen har. Er du golf entusiast med et ok handicap, kan du spille på den celebre Salobre Golf bane og gider du ikke det, kan du besøge det skønne wellness center på Salobre Hotel. Øen er også perfekt, hvis du er til dykning, vandsport eller bare til at gå lange turer i bjergene. Der findes de skønneste Beach Clubs, hvor du kan blive forkælet. Der er optaget flere film på GC, hvor studierne er tilgængelige og har du yngel, som skal luftes, er der alt fra fede Go Cart baner (hvor du kører en del stærkere end du må i DK), et hav af badelande, dyreparker, Delfin shows – you name it, men det bedste af det hele for mig, er at jeg slapper 100% af, når jeg er på Ønskeøen. Jeg er så heldig at være omgivet af det skønneste selskab, når jeg holder ferie på GC, masser af vidunderlige venner, som ikke forventer noget af mig, andet end, at der altid er mulighed for hyggeligt samvær, som jo også er en del af en ferie og er en ekstrabonus for ferieminderne.

Fra du stiger på i Kastrup til du lander i Las Palmas, har du ca. spenderet 5,5 time –a walk in the Park i forhold til de mere eksotiske destinationer, som næsten kan give mig klaustrofobi bare ved tanken. Jeg har stadig et mindre barn og ender derfor altid i den tæt pakkede del af flyet med alle hyleungerne og lortebleerne – hold dog så kæft, hvad sker der for mange forældre med børn anno 2015? Nej, glem det – den tager jeg et separat indlæg om en anden god gang med fare for at blive hængt ud som børne haderJ og vender straks tilbage til de 5,5 timer, som næsten er blevet det maksimum, jeg kan holde ud at sidde i et fly.

Som tidligere nævnt har vi drønet frem og tilbage fra DK til GC til stor undren for mange, som har svært ved at forstÃ¥, at det indfrier vores feriebehov til fulde – inkl vores yngste søn, som simpelthen ikke fatter, hvorfor vi ikke skal til Hawaii eller Mexico, totalt uretfærdigt, men der var vi jo med vores første ”kul” og tro mig strandene er altsÃ¥ bare ikke skønnere der, der er bare en del længere og ingen lejlighed med stor terrasse og krydderurter… home sweet home!

Ikke nok med, at GC er skøn, just the way it is, så er det også meget nemt at tage et eller flere pit stops på vej ned eller hjem, hvor ferien i ”sommerskuret” kan suppleres med lidt kulturelt input, formidabel shopping eller kulinariskeoplevelser i f.eks Barcelona, Madrid, Paris, Mallorca eller Cannes, hvilket vi har gjort for at udvide vores yngstes horisont – han kan jo ikke gøre for, at hans forældre er blevet magelige og globetrotter genet er forsvundet.

Hvad er den ”rigtige” ferie egentlig? Er det, at man kan fortælle, at man skal om på den anden side af kloden med 48 mellemlandinger og små børn, som alligevel ikke kan huske, at de har været der, fordi det lyder lidt lækkert og dyrt? Er det at sidde i et sommerhus i Hornbæk i det lunefulde sommervejr og há slidt samtlige brætspil op og tilmelde sig parterapi efter endt ferie? Er det en bilferie ned gennem Europa, hvor bilkøerne som regel er en ekstra lille bonus? Eller er det at finde en spot, hvor hele familien får slappet af, ligegyldigt hvor på kloden, det så er og ligegyldigt, hvor fancy det klinger?

Jeg har prøvet det hele og er ikke i tvivl – god ferie ligegyldigt, hvad du vælger, bare lov mig, at du får slappet af.

juice

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Written By
More from lacour

THE BEAUTY FROM SØREN LE SCHMIDT IS BACK

Til alle Jer der kom for sent, er muligheden her igen. Få...
Read More

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *