Det var pÃ¥ Frederiksberg….

Jeg for 10 år siden slog døren op hos LacourLilholm copenhagen. Nye kunder spørger ofte, om butikken er ny – ved ikke helt om det er godt eller skidt, men når jeg kigger på mit livs ”overraskelse” – min 11 årige efternøler, ved jeg helt bestemt, at jeg har været i gang med butikken i 10 år. Min yngste søn var årsagen til mit brancheskift.

Med et liv som redaktør i mediebranchen følger der en meget lang arbejdsuge, hvilket jeg på ingen måde ville forsøge at kombinere med det at være spædbarnsmor. Med mit seneste barn ville jeg leve moderrollen helt ud, som jeg aldrig havde haft tid til med min 12 år ældre søn.

Jeg visualiserede mig selv med hele børneflokken fra mit hood; i gang med kartoffeltryk og bollebagning, hvorfor jeg målrettet gik efter et erhverv, som fint kunne kombineres med det at være mor anno 2004. Konklusionen blev, at det nok var bedst at finde noget, hvor jeg kunne mixe job med hobby – TØJ!

En daværende veninde, som ogsÃ¥ havde en efternøler og jeg besluttede at finde et lokale og Ã¥bne en butik, hvor vi kunne arbejde hver anden dag og hellige os vores yngel resten af tiden. Som tænkt sÃ¥ gjort – planen virkede, men desværre kun i ca. 3 mÃ¥neders tid – Lacour kedede sig! Hun kom fra en stor butik i et storcenter og kundebesøgene i en lille bitte nyopstartet butik pÃ¥ Gl. Kongevej, er en helt anden historie.

Så der stod jeg så med alle mine talenter; havde fået en forsmag på butikslivet, som faktisk tiltalte mig og et billede af, at butikkens eksistens havde sin berettigelse – og i morgen er det så 10 år siden – det hele lykkedes alligevel – og uden min søn har lidt overlast.

Hvorfor jeg har bevaret navnet Lacour i mit logo, er ganske enkelt fordi alle tryksagerne, logo osv var lavet til flere års forbrug, (det koster en formue), navneændringer i logoer har en skidt signalværdi og så var/er Lacour en skøn tøs og navnet er fint!

Mit syn på det at åbne en butik har altid tidligere været, at hvis man ikke kunne finde ud af noget andet, kunne man jo altid en åbne en butik (kræver ikke den store ledevogter-eksamen). Jeg skulle kigge mig selv i spejlet mange gange og sige det højt i starten – det klingede ikke specielt interessant eller prestigefyldt. Mine tanker faldt hele tiden tilbage på et TV program på DR, som jeg havde medvirket i, hvor tesen var, at vi var 4 karriere-kvinder, der skulle argumentere for det fantastiske i at spendere vores liv i jobregi mod en kvinde, som havde valgt at være hjemmegående med 4 børn. Kvinden fortalte i et af programmerne, at interessen omkring hendes person fuldstændig blegnede, når hun fortalte, at hun var hjemmegående husmor! Denne udtalelse ligestillede jeg mere eller mindre ubevidst med det at være butiksejer i en ”bolsjer butik” og der gik lang tid, inden jeg fortalte folk, jeg ikke kendte så godt, hvad jeg beskæftigede mig med!

Jeg startede som en novice i tøjbranchen, uden den mindste ide om, hvad jeg egentlig foretog mig og besluttede mig derfor til kun at købe tøj ind, som jeg selv gerne ville ha og krydsede så fingre for, at der var kvinder, der delte smag med mig – Gudskelov har det været tilfældet.

At butikken kan fejre 10 Ã¥rs fødselsdag i morgen, skyldes ene og alene, at jeg har været sÃ¥ heldig at have verdens mest fantastiske & trofaste kunder, mange har fulgt mig lige siden starten og der kommer nye smukke kvinder med store personligheder til hver dag – Jeg niver mig selv lidt i armen hver dag over at være sÃ¥ heldig at kende Jer. I har gjort de sidste Ã¥r til en fest for mig med daglige givtige input. I dag er jeg sÃ¥ meget klogere pÃ¥ livet ,end jeg var for 10 Ã¥r siden og jeg er meget glad og tilfreds, nÃ¥r jeg fortæller at jeg er den heldige indehaver af en lille biks – TUSINDE TAK!